Han var poet
Hun var forvirret
Han var for gammel
Hun var rastløs
Han var dominerende
Hun var ligeglad
Han tog hendes hånd en nat og førte
hende ned til havet
Hun lukkede øjnene og tænkte ikke
rigtig over det
Han syntes at hun var noget af det
smukkeste på jorden
Hun brændte sig selv med cigaretter
Han læste om moral og etik
Hun grinede højt og spyttede ham i
ansigtet
Han sagde at han ville give hende
verden
Hun svarede nej tak, jeg har min egen
Han holdt af ting der forstyrrede ham
og han sagde at hun var en af dem
Hun smilte et lille veltilfreds smil
Han havde ambitioner høje som bjerge
Hun lå rystende bundet til jorden
Han sagde at hun skulle tage sig sammen
Hun sagde at Rom var også bygget på
ruiner
Han fortalte hende hvad hun skulle
Hun sagde at han bestemte ikke over
hende
Han fandt ud af at det gjorde han
Hun fandt ud af at hun kunne lide det
Han satte sin tunge på hendes inderlår
Hun havde blodige knæ og plagede ham om at røre hende
Han startede sætninger med: ifølge statistikkerne
Hun gik ved vandet og fandt
perlemorsskaller
Han var betaget af hende
Men hun så stadig sig selv som en
mælkebøtte i en mark fyldt med roser
Han talte om rummet og elektroner
Hun hørte musik og prøvede at tømme sit
hoved
Han faldt
Hun faldt
Han svømmede
Men hun druknede
Han glemte alt om hende i 4 dage
Hun råbte: jeg er forhelvede ikke
ligegyldig
Mine forældre advarede mig mod
vanedannede stoffer solgt i små poser
Men aldrig mod dem med et hjerteslag
Og jeg er ikke din 5 minutters rygepause
Du kan ikke bare sætte ild til mig og
slukke mig med det samme
Jeg er ikke dine sange i din notesbog
Du kan ikke bare krølle mig sammen og
smide mig væk hver gang jeg ikke er god nok
Jeg er ikke en kystlinje
du er ikke tidevandet
og månen bestemmer ikke hvor mange gange
du kan gå ind og ud af mit liv