Sidder med den der irriterende nødvendige ting over hovedet der hedder eksamen...
Jeg skal lige tage mig sammen, så skal det nok blive okay, men lige nu...
Har jeg virkelig bare lyst til at smide alle mine bøger ud af vinduet, tage det næste tog til Paris, møde en fantastisk og rig mand der forelsker sig dybt i mig, så jeg ikke behøves at få et arbejde på noget tidspunkt i mit liv.
Amen.
Jeg lever den poesi jeg ikke kan skrive
Og dør som en sætning på et tomt papir
Og på en eller anden måde
kan alting føres tilbage til den nat i december
Bladrer i min kalender for at finde datoen, men bliver overmandet af smerten over hvor lang tid det er siden
Nu længes jeg efter sneen og din kolde favn
Men dengang jeg havde det
ville jeg ønske at det hele ville smelte bort
Jeg kan aldrig blive tilfreds
stillet
og i hvert fald ikke af dig eller varmen i din seng
nej den nærmest kvæler mig
og jeg skriger på sneen, kulden, natten
jeg skriger på dig
men han er stærkere end mig
og trækker mig bare længere ned
i det varme, kvælende sengetøj
og selv mine tårer fordamper
du spørger om jeg er okay
du spørger altid om jeg er okay
du skulle jo endelig ikke have gjort noget galt
bevidst
og jeg siger ja og du
acceptere.
nej.
Om et par måneder ønsker jeg mig tilbage hertil
men lige nu er alt jeg vil have
tiden tilbage
Ingen kommentarer:
Send en kommentar