Så jeg påbegyndte endnu en historie som aldrig vil blive til noget idag...
Jeg elsker at starte historier, for alle ved at begyndelser er det bedste.
Men jeg er bange for at lade dem udfolde sig, og skrækslagen for at slutte dem.
Derfor ender jeg med en stor samling begyndelser.
Måske skulle jeg udgive en bog med dem en dag? Så kunne folk skrive videre på dem hvis de fandt dem inspirerende?
Han var så ufattelig ked af det i går aftes, i hans ensomme hus ude i skoven.
Så helt ufattelig ked af det.
Han er langt, langt væk, og sover med sine øjne åbne. Livet er så trist, ude i skoven, hans vinduer er mørke, men hans have er vidunderlig.
Hans tårer løb som et vandfald, dannede en sø i hans hænder, og slørede verden igennnem hans øjne.
Jeg kan lide den måde han lever på, i hans ensomme hus ude i skoven.
Han græd til hans bryst gjorde ondt, så hviskede han mit navn og tog min hånd.
“Jeg føler jeg drukner når jeg ser dig”
“Så lad os synke sammen” sagde jeg.
Men hans hus tog hans hånd og smilede; du slipper aldrig væk herfra.
Drawing challenge day 3:
Favorite food
Ingen kommentarer:
Send en kommentar