vi har ingen steder
vi havde engang en dag
den skal vi samle på
kan man savne lysår tilbage
kan jeg også savne dig
vi tør ingenting
kigger med frygt på vinduet
skillevæggen til virkeligheden
du lukker det, selvom det er varmt
springer tilbage som var gulvet lavet af knust glas
vi tæller kantstenene
evigt håb om én mindre
for det ville betyde
at vi var kommet et stykke
vi lader overraskelsen overnatte
min mund står åben
i dine foldede hænder
vi lever isoleret, maltrakteret
der var et lyn
på en forsinket mark
vi har slet ingen steder
hvis det sted fandtes
kunne vi gå barfodede henad skinnerne
vente på at toget kommer
i aften er jeg sorgens barn
og jeg kan intet høre
hallo
Det regner, så der er kun én ting at gøre;
Ligge spredt ud i sin seng og høre disse jazzy, fortryllende og hjerteknusende sange.
Du kan sove når du bliver gammel..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar