Kærlighedens Labyrint

Jeg har idag været inde på kunstmuseet og se udstillingen "Kærlighedens Labyrint", som var baseret på Kirkegårds bog "enten, eller". 

Det var meget smukt og inspirerende!

Hele udstillingen fortalte historien om Johannes og Cordelia. 

Johannes bliver forelsket i Cordelia, og hun bliver forelsket i Johannes.

 De er sygeligt forelskede, men en dag går Johannes fra hende, og siger at han ikke elsker hende mere.

Egentlig ville han bare redde hende fra ham. 

Cordelia bliver sindssyg over savnet af ham, og skriver dette brev, som jeg finder ufattelig smukt:

"Ikke kalder jeg dig min, det indser jeg vel,

at du aldrig har været, og jeg er hårdt nok straffet for, at denne tanke engang forlystede min sjæl: 

og dog kalder jeg dig mig, min forfører, min bedrager, min fjende, min morder, min ulykkes ophav, min glædes grav, min usaligheds afgrund...

Flyv hvorhen du vil, jeg er dog din, drag til verdens yderste grænse, jeg er dog din, elsk hundrede andre, jeg er dog din, i dødens time, er jeg din...

Du har formastet dig til at bedrage et menneske således, at du er bleven alt for mig, 

så jeg ville sætte al min glæde i at være din slavinde, din er jeg, din, din, 

din forbandelse."

Der var også en kommode, hvor alle folk kunne komme kærlighedsbreve i, og så kunne fremmede læse dem. 

Den idé kunne jeg godt lide.

Træernes grene begynder at få skud, og fuglene synger.

Det er et godt tegn.