sorry, not sorry

Okay, så her på det sidste har jeg gjort noget slemt. 

Virkelig slemt.

Jeg er måske en lille smule kommet til at høre noget forfærdeligt, populært pop, og muligvis kunne jeg lide det..

Men ved i hvad? 

Jeg er en lille smule træt af deprimerende grunge og larmende rock, og mine egne irriterende principper. 

Hvorfor er det jeg har gjort mig selv til ærkefjende med dårlig pop musik? 

Jeg gider ikke mere have sådan et snervert syn på folk, og dømme med det samme, at jeg bare ikke kan lide dem, hvis de kan lide One Direction. (men seriøst, genovervej det lige piger..) 

I denne uge kan jeg lide pop! Og jeg skammer mig ikke!

(lie, skammer mig ubeskriveligt meget, sletter sikkert dette indlæg i næste uge, og græder over at jeg nogensinde har skrevet det)